Fysioterapeuten, Andrés Mundilla, analyserer skadeepidemiologien i paddle tennis
Dagens artikel handler om skadesepidemiologi af paddle-tennis ud fra fysioterapiens synspunkt, idet man tager aktuelle beviser som reference.
I dag er paddle-tennis en af de sportsgrene, der dyrkes mest af hele den spanske befolkning, ikke kun professionelt eller semi-professionelt, men også som en rekreativ sport. Som med andre ketchersportsgrene, gentagelsen af specifikke handlinger og gestus af nævnte vildt kan være en faktor forbundet med en eller flere typer muskel-skeletskader.
Det vigtigste risikofaktorer af de observerede skader var alder, lateralitet og body mass index.
Baseret på forskellige undersøgelser er det observeret, at regionerne med den højeste skadeshyppighed er kompleks af albue, lændehvirvel, knæ og skulderled. De mest observerede patologier i de øvre ekstremiteter var tendinopatier, dårligt kendt som "tendinitis" eller i tilfælde af albuen som "epicondylitis". Til gengæld opstår den mest fremherskende muskelrivning i triceps surae (gastroncemios og soleus), kendt som "tennisbenet", hvor det vigtigste kendetegn er at bemærke en "stenet" fornemmelse i benet efter et hug.
På den anden side skal det bemærkes, at på trods af at have klart definerede læsionsfoci, Der er forskel på senior- og juniorspillere. Ældre spillere får flere skader ved albue og knæ, men unge spillere har en højere rate i lænden.
Disse resultater kan hjælpe trænere og fysioterapeuter med at skabe forebyggende programmer fokuseret hovedsageligt på det scapulohumerale led, lumbo-bækken motorisk kontrol og underekstremitetsstyrke.
